0
Kurv: 0,00 DKK
  • Fri fragt over 500 kr.Ellers kun 30 kr.
  • Kundeservice 10-1524202285 / webshop@sirup.dk
  • Dag til dag leveringBestil inden kl. 14 (hverdag)
Samme Henriette, men i nye rammer
Et lille indlæg om et brud, en flytning, om at være åben om sit liv og om at komme videre


I er så mange der har fulgt mig på de sociale medier siden jeg startede op derinde for mange år siden. Jeg føler på en måde, et tæt forhold til jer på trods af, at der er mange af jer jeg aldrig har set i real life. Det bunder i kulturen vi har derinde, som er saglig og selvfølgelig primært handler om mode, men også - for mig- et trygt forum hvor der kan være plads til ind imellem, at åbne op for noget som gør ondt og som fylder 100% af ens liv. De få gange jeg har gjort det, har det nemlig vist sig, at vi jo er SÅ mange i samme båd og med samme usikkerhed og følelser. Det var netop en af grundene til, at jeg valgte at være åben omkring bruddet mellem min mand og jeg ( selvfølgelig efter aftale med ham)

I sommers sidste år vidste vi nemlig godt begge to at vores ægteskab lakkede mod enden. Ingen sagde noget, men vi mærkede det begge. Derfor synes jeg det har været et uendeligt langt brud, men tiden er også blevet brugt for os begge på, at finde ud af om vi var 100%  sikre på, at dette var den eneste løsning. Der er blevet kæmpet med næb og kløer for at blive sammen, for sagen er, at vi faktisk stadig er super glade for hinanden - og vil hinanden det bedste - men vi har slidt hinanden op og glemt "os".

Jeg er et meget socialt menneske og elsker at snakke, snakke og snakke og vende og dreje alting 170 gange med mine veninder, men denne gang var det helt anderledes. Jeg har brugt nogle meget få veninder og min mor men meget sparsomt, for jeg har haft brug for, at være i det her alene med mig selv. Det har været meget meget mærkeligt for mig, at mærke en helt naturlig barriere i, ikke at kunne rumme at være sammen med nogen eller tage imod hjælp .

Jeg flyttede forrige lørdag.......
Jeg ved næsten ikke hvordan jeg skal beskrive dagene op til, men jeg følte det som om jeg gik helt i stykker indvendig. At skulle bryde op med mit elskede hus og alle de minder der ligger deri, som jeg har med hele min familie..... puhhh det var sørme hårdt. Jeg gik på arbejde ved siden af som jeg plejede og har gjort det under hele forløbet ( man kan vel sige jeg gemte mig for det hele der, men det var godt for mig, og mine kollegaer er DE BEDSTE I VERDEN). Men da jeg først kom ud i mit nye hus kunne jeg mærke, at nu var det tid til at mærke efter og være i det. Så jeg slettede mig af arbejdskalenderen og øvede mig i at bo et nyt sted, og få min søn og datter (og ikke mindst hund) til at føle sig nogenlunde tilpasse her. De har jo også været ( og er) kede af det.
Jeg har kun boet her i snart 14 dage og jeg skal øve mig længe, men jeg synes jeg har fået det ligesom jeg ønskede og jeg har den mest fantastiske udsigt.

Og SÅ kom behovet for hjælp, snak og masser af kram. Jeg har virkelig haft brug for mine veninder og familie NU. Jeg siger IKKE nej til besøg mere, nej til hjælp til praktiske ting, nej til en veninde overnatter her, for jeg har brug for selskab nu og skuldre at læne  mig op ad. Og de er der bare - det stærkeste netværk ever. Smsér om morgenen om jeg har sovet godt, smukke buketter, varm aftensmad serveret ind ad døren, masser af rødvin og snak til langt ud på aftenen. Jeg har virkelig folk omkring mig som kun vil mig det bedste, og det gør mig stærk hver dag, også selvom jeg ikke helt mærker det.
Følelsen af at være alene er mega skræmmende synes jeg, men jeg får sgu også nogle oprejsninger i at klare mig selv.

Nu ser jeg frem til sommeren hvor min terasse skal bugne af rosevin, masser af veninder og sjove minderige oplevelser.
Jeg skal ud og genfinde mig selv på ny, i helt nye rammer på alle måder og I får lov at følge med mig, ligesom I har fulgt mig i meget andet.

Tak for jeres super dejlige måde at være på - man kan desværre ikke kommentere på bloggen herinde ( endnu), men lad os tage dialogen på de sociale medier hvis i har spørgsmål eller kommetarer
Jeg er fuldstændig den samme men i et helt nyt liv!.

Mange Kærlige Hilsner
Henriette

 
Webshop by Bewise