Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

  • Fri fragtVed bestilling over 500kr
  • Kundeservice 10-1524202285 / webshop@sirup.dk
  • 1-2 dages levering
0
Kurv: 0,00 DKK
Friendship is Magic

"They say nothing lasts forever; dreams change, trends come and go, but friendships never go out of style" Carrie Bradshaw


Jeg tænker ikke jeg er den eneste, der har siddet klistret til skærmen og set alle afsnit af Sex and The City igen og igen og igen.
Der var noget i den serie - og film - vi alle kunne identificere os med eller længtes efter.
De 4 piger var SÅ tætte, at ingen mand kunne ødelægge deres bånd, og de vidste hvor de havde hinanden no matter what.
Nu skal jeg ikke bruge tid på, at gengive noget som jeg ved, I næsten alle sammen allerede ved, men de sidste måneder har jeg tænkt rigtig meget over mine egne relationer og venskaber.
Når noget bliver svært i ens liv, og man har tanker at deale med, så er det lige præcis der man gør status over de mennesker omkring én. Og jeg bliver sgu rørt og glad.
Jeg kan sige ærligt, at jeg har kun veninder i mit liv som jeg ved hvor jeg har - og det samme ved de. Der kan sagtens gå mange uger og nogle gange måneder hvor vi ikke ses eller taler sammen - men når vi så endelig gør - så er det som var det igår. Jeg har haft mine veninder i mange mange år, nogle af dem siden folkeskolen - så vi kender hinanden ud og ind
Jeg er en travl kvinde og det ved de - og jeg tænker også de ind imellem synes det er liiiidt træls, at det kan være svært, at få plottet en aftale i kalenderen - men de er der og de forstår min livsstil!
Dette efterår har stået på adskillige tøseture til både København og Århus - og lad dette være en opfordring til, at bruge lidt tid væk med jeres veninder. En overnatning et sted er guld værd - ingen tidsklokke hvor man skal nå hjem- kun tid til at få snakket, grinet og hygget en hel masse. Bare engang om året måske.

En kær veninde overraskede mig med en adventskalender i år,og jeg glæder mig som et lille barn til hver søndag at åbne gaver fra hende. En lille ting for hende måske, men ALT for mig. Men det bedste er at de lytter, og ikke bare siger  "Sig til hvis jeg kan gøre noget" - nej de agerer og er der!

Mit 2019 skal være med stort fokus på også, at give dem det samme tilbage - at være tilstede, nærværende og huske alt det sjove sammen med dem.
Pas på jeres veninder!

Og så lige tilsidst et lille udpluk af mine stylingsprodukter til mit hår

Rigtig mange af jer spørger tit til mine hår produkter så de kommer her:


Jeg er faldet pladask for disse hårprodukter fra Lövengrip. Udover at de dufter af sommer og sol, så er de skånsomme for håret og og det får ikke håret til at "klaske sammen". Udover shampoo og balsam derfra, bruger jeg disse tre stylingsprodukter. Anti-frizz cremen putter jeg i mit hår inden jeg føntørrer det, det er vildt så nemt man kan rede sit hår ud med denne creme i. Efter det er tørret styler jeg det med Dry-shampoo som giver det lidt vilde hår som jeg elsker. Skal det sidde ekstra perfekt slutter jeg af med hårsprayen, men den bruger jeg nu mest, når jeg skal til fest eller andet hvor det kræver lidt ekstra lækkert hår.
Jeg køber produkterne ved min frisør Reenberg Coiffure - hun har ingen webshop men sender gerne.
I kan find hende på Instagram :-)

God aften til jer

Mange Kærlige Hilsner
Henriette


 

Klub Sirup

Bliv en del af vores kundeklub, og optjen bonuskroner hver gang du handler

Bliv gratis medlem her
Webshop by Bewise